Hurtigere oprydning på motorveje: Nyt initiativ skal mindske risikoen for at havne i en kø

Oprydningsarbejdet efter et uheld kan sende tusindvis af trafikanter i lange køer, og ventetiden kan være lang og frustrerende.

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Uheld skaber køer, ventetid og tabt arbejdsfortjeneste. Det gør Vejdirektoratet nu noget ved. 

Fremover vil Vejdirektoratet sende vogne allerede, når meldingen om et uheld ruller ind frem for først at sende sær- eller ladvogne, når det bliver konstateret, at der er brug for dem på stedet.
    
Initiativet udspringer af et pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej.
    
Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.
    
- Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.
    
Det vil koste omkring en millioner kroner om året at gennemføre det nye tiltag
    
Samtidig vil tiltaget ifølge Vejdirektoratets beregninger betyde, at det samfundsmæssige økonomitab, når trafikanter sidder i kø, reduceres med 35-70 millioner kroner.
    
/ritzau/