Nyt avanceret pantsystem i Herning

I fremtiden kan herninggenserne hurtigere og nemmere komme af med flasker og tomme dåser. En avanceret pantstation er åbnet i Herning.

Et nyt pantsystem skal gøre det lettere at aflevere flasker i Herning. Fra i dag er det nemlig muligt at aflevere mere end 100 flasker på samme tid. I stedet for at skulle aflevereflaskerne enkeltvis, kan man nu aflevere dem i en speciel sæk, der kan rumme 150 flasker. Bagefter går pengene direkte ind på forbrugernes konto.

- Folk vil gerne have en anden og hurtigere måde at aflevere deres flasker på. Så det her er et forsøg på at møde de krav, som forbrugerne har, siger Jacob Hesselballe der er udviklingschef ved Dansk Retursystem.

Den nye pantstation på Absalonvej i Herning åbnede i dag. Det er Dansk Retursystem A/S, der stå bag det nye system, som er blevet testst i både Høje Taastrup og Horsens.

Planen er, at der i år skal laves 11 nye pantstationer i hele landet.