Nyhedsserie: Krise-knuserne

Krisen kradser - men ikke alle steder. TV/MIDT-VEST sætter fokus på virksomheder, der klarer sig godt trods lavkonjunktur.

120213_KriseKnuseren.jpg

Vi hører det igen og igen: Danmark er præget af krise og lavkonjunktur.

Men der er - heldigvis - også steder, hvor der går godt, og TV/MIDT-VEST sætter i denne uge fokus på virksomheder, der går mod strømmen. Vi kalder nyhedsserien Krise-knuserne, og vi samler i løbet af ugen alle indslag her på siden:

Mandag

Første afsnit handler om Skov i Glyngøre, der producerer ventilations- og klimaanlæg til landbruget. Virksomheden med 270 ansatte har mere end fordoblet sin omsætning på tre år.

2:27
SKOV A/S i Glyngøre trodser finanskrisen. På tre år er omsætningen mere end fordoblet.

Tirsdag

Dagens kriseknuser er isenkramfirmaet F&H of Scandinavia i Viborg. I en svær branche har virksomheden formået at vokse under finanskrisen. Grossistfirmaet koncentrerer sig om at levere til butikker i Skandinavien.

2:18
Isenkramfirma fra Viborg har formået at vokse sig større og stærkere under krisen.

Onsdag

I tredje afsnit besøger vi tankvognsproducenten VM i Tarm, som har firedoblet sit overskud.

2:05
En ny direktør kom til - og firedoblede overskuddet hos den vestjyske tankvognsproducent.

Torsdag

Uanset krisen, så går salget af dyr whisky og rom forrygende for firmaet Mac Y i Frederiks. Virksomheden importerer spiritus fra det meste af verden og sælger det til danske specialbutikker og restauranter. Siden 2008 er omsætningen vokset med 65 procent, og der er ansat flere medarbejdere.

2:17
Importfirma sælger masser af dyr whisky og rom - uanset finanskrisen.

 

Fredag

I sidste afsnit af Krise-Knuserne forsøger at vi give et bud på årsagen til, at nogle virksomheder trodser krisen.

1:50
Dansk Industri: Virksomheder med succes i en krisetid vil motivere andre til at hoppe på vækst-toget.

2:51
Direktør Erik Krarup fra Regional Udvikling analyserer KriseKnuserne