Nyegaard: Lars J kan være tabt for TTH

Nyegaard: Lars J kan være tabt for TTH

Håndboldeksperten Bent Nyegaard mener, at Team Tvis Holstebro i øjeblikket ikke er Lars Jørgensens førsteprioritet.

Det har længe set ud som om, at Lars Jørgensen er på vej til Team Tvis Holstebro, men nu er der kommet grus i maskineriet.

- Det er selvfølgelig problematisk, i og med at Lars Jørgensen er en af initiativtagerne til KIF Kolding og København, siger håndboldekspert Bent Nyegaard.

Planerne om et nyt storhold baseret i KIF Kolding, krydret med tidligere AG København profiler, ser mere og mere realistiske ud. Og bliver holdet en realitet, er Lars Jørgensen ifølge Bent Nyegaard tabt for Team Tvis Holstebro.

- Lige nu er der ingen tvivl om, at Lars Jørgensens førsteprioritet den ligger i København og i Kolding, siger han.

Er stadig meget interesserede

I Team Tvis Holstebro er man også klar over, at det lige pludseligt ikke er helt så sikkert, at Lars Jørgensen skifter til klubben.

- Han kigger på det andet projekt også, og det er vel med i hans overvejelser. Det er fair nok, siger direktør Jacob Jørgensen og fortsætter:

- Vi er stadig meget interesseret i Lars, men vi har også fortalt ham, at vi kun er interesserede hvis han selv vil det 100 procent.

Klubben har de senester uger samlet en million kroner sammen for at sikre sig Lars Jørgensen.

- Det undrer mig, at hvis man er ude at samle penge ind, at man så ikke har en aftale med Lars Jørgensen på plads, siger Bent Nyegaard.

Se hele interviewet med Bent Nyegaard herunder:

02:57 Luk video