Nye spor klar

Arbejdet med at ombygge spor og sporskifter på en række stationer i Vestjylland er færdigt.

Skinnemaskine_0.jpg

Lørdag den 20. juli åbnes der igen for trafikken på strækningen fra Studsgaard over Skjern og videre til Varde Nord, samt mellem Lem og Skjern.

Sporene på dele af stationerne i Kibæk, Borris, Skjern, Tarm og Ølgod er blevet renoveret og ombygget sammen med en kilometer spor nord for Varde.

Også fem overkørsler og en del broer har fået en kærlig hånd, ligesom der er foretaget en række øvrige arbejder på stationsområderne.

- Vi åbner nu den første del af en fornyet bane, der giver passagererne en bedre og mere robust jernbane, som kræver en mindre vedligeholdelsesindsats end tidligere, siger projektleder Hanne E. Svendsen.  

Selv om togtrafikken genoptages, vil der stadig være enkelte restarbejder rundt om på strækningen, og på et senere tidspunkt vil der ske en slutjustering af sporene. Disse arbejder vil ikke berøre togdriften i nævneværdigt omfang, oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Læs mere på www.bane.dk/esbjerg-skjern-herning