Nye løvinder til Jyllands Park Zoo

To nye løvinder til Jyllands Park Zoo ankom fredag til deres nye hjem.

140718_Loevinder.jpg

Jyllands Park Zoo i Haunstup fik fredag to nye løvinder.

- Nu har vi god basis for en god gruppe, og nu bliver det spændende, hvordan de reagerer, når vi lukker dem sammen. Det er altid spændende, for det er jo løver, vi har med at gøre, siger dyrepasser Janni Poulsen.

Løvinderne kommer fra Odense Zoo og skal nu falde til ro og finde dem selv, efter de har været bedøvet og transporteret.

- De to dyrepassere, der før har passet løverne var med og kunne tale til dem, da de blev lukket ind i staldene fra transportkasserne. Det gik over al forventning, og der var styr på det hele, fortæller Janni Poulsen.