Nye læger søger mod vest

I dag begynder 24 læger deres kliniske basisuddannelse på regionshospitalerne i Holstebro og Herning.

Lægerne kommer til Vestjylland fra hele landet. Hospitalerne i Holstebro og Herning er trækplaster fordi helt nye akutafdelinger netop er blevet indviet. Afdelingerne omfatter både skadestue, modtagelse og akut sengeafsnit. En bred pallet, som åbenbart tiltaler de kommende læger.

Som et af de første steder i landet vil alle nye basislæger i Hospitalsenheden Vest blive ansat i den nye akutafdeling, som blev indviet netop i går. De nye basislæger vil være en del af et akut-team, der modtager, undersøger og indleder behandlingen af et bredt udsnit af de akutte patienter.

Hør ledende overlæge Jørgen Mølgaards bud på, hvorfor basislægerne vælger at uddanne sig i Vestjylland, her:

00:49 Luk video