Nye fyringer på Oticon

Torsdag blev 26 medarbejdere fyret fra høreapparatvirksomheden Oticon i Tilsted ved Thisted. Virksomheden har dermed sagt farvel til over 200 medarbejdere i de seneste fem år

131025Oticon.jpg

Fyringerne er en del af en langsigtet strategi, om at flytte den daglige produktion til Polen, hvor blandt andet lønomkostningerne er lavere end i Danmark.

De videnstunge arbejdspladser i udviklingsproduktionen skal fortsat være i Thisted - men en stor del af de ufaglærte medarbejdere skal på sigt ud at finde sig en ny arbejdsgiver.

- Stemningen er da trykket. Men det er også en lettelse, at det er overstået for nu. Vi fik at vide allerede i august, at der igen skulle fyres medarbejdere, og det er ubehageligt at gå og tænke på, fortæller Karin Ubbesen, der er tællestillidsmand for de ansatte på Oticon.

Mange fyringsrunder

Det er ikke mere end halvandet år siden, at Oticon senest måtte fyre medarbejdere. Her fik 24 ufaglærte kvinder en fyreseddel.

Forinden havde virksomheden i årene 2008-2011 sagt farvel til yderligere 150 medarbejdere.

Der er efter torsdagens fyringsrunden ca. 350 ansatte tilbage på Oticon i Tilsted.

Gense indslag fra TV MIDTVEST den 10. februar 2012, hvor Oticon også var igennem en fyringsrunde:

1:42
Høreapparatsvirksomheden Oticon har fyret 24 ufaglærte kvinder på fabrikken i Thisted