To nye flagermus-arter fundet i Thy

Billedet her er ikke fra Thy. På billedet er tale om en såkaldt "fruit bat".
Billedet her er ikke fra Thy. På billedet er tale om en såkaldt "fruit bat".
Foto: Shutterstock, Scanpix

Flagermus udgør over en fjerdedel af pattedyrene i Thy. Og for to uger siden kunne Jan Durinck fra Snedsted tilføje yderligere to arter til listen over flagermus, der holder til i Thy.

- Det var en stor oplevelse. Hvornår har man sidst kunne tage på en tur i Thy og finde to nye pattedyrarter, og så på en uge?, spørger han retorisk TV MIDTVEST’s reporter.

Jan Durinck er biolog og en entusiastisk jæger af de små flyvere.

De kan ellers være særdeles svære at finde frem til. Netop derfor har han en flagermusdetektor stående i sin have. Med den kan han registrere de lyde, som flagermusene udsender.

2:05
I ti år har Jan Durinck analyseret højfrekvenslyde fra flagermus. Forleden førte det til opdagelsen af to nye arter i Thy.

Fem nye arter i Thy

I Danmark finders der i alt 17 forskellige arter. I Thy kan de nu prale af at have 12 af dem boende, og de fem er kommet til inden for de seneste år.

Men Jan Durinck gør sig ikke forhåbninger om, at endnu flere i fremtiden vil støde til.

- Nogle af dem findes kun på Bornholm eller på Sjælland, så det bliver vanskeligt at komme op på endnu flere, fortæller han.

Men hvis en enkelt af de flagermus, der normalt holder til i den østlige del af Danmark, alligevel finder vej vest på, så tager han hellere end gerne imod.