Nye argumenter for Hærvejsmotorvejen

Nye rapporter afdækker flere fordele ved en Hærvejsmotorvej FOTO: MEDVIND/Bent Sørensen

I dag forsøger Hærvejskomiteen under ledeslse af tidl. MF (S), oberst Jens Chr. Lund, at overbevise ministre og transportordførere i Folketinget om, at der er brug for en hærvejsmotorvej.

Nye analyser fra Grontmij dokumenterer et hidtil ukendt vækstpotentiale ved vejen. Komiteen tror på 8-10.000 varige jobs, dertil kommer ca. 24.000 årsværk i byggeperioden.

En anden rapport fra Rambøll kortlægger store fordele ved Hærvejsmotorvejen som parallel-motorvej til aflastning af E45. Der vil også være markante tidsbesparelser ved vejarbejde og uheld. Endelig vil det være stort set "gratis" at anlægge Hærvejsmotorvejen pga. sparet eller udskudt udbygning af E45.