For otte måneder siden tog Stig Ladefoged en drastisk beslutning: Han ville leve udelukkende af planter.

- Jeg synes ikke, det er ekstremt. Jeg synes, det er et fornuftigt valg i forhold til min sundhed, siger han.

Den 25-årige viborgenser er sygeplejestuderende i Viborg. Hans fascination af planter startede med et forsøg på hans eget tarmsystem. Først levede han primært af animalske produkter som kød, æg og mælk i 14 dage - og dernæst tog han 14 dage med ren, plantebaseret kost. Resultaterne fra de to afføringsprøver var markante.

- Jo mere, jeg skruede op for animalske produkter, jo flere sygdomsfremkaldende bakterier fandt jeg i min tarm. Da jeg skiftede til planter, fandt jeg det modsatte. Der var mange flere sundhedsfremmende baktierier, og jeg fik et meget bedre økosystem. Og det var det, der fik mig til at spise mere plantebaseret, siger Stig Ladefoged. 

Sammen med kammeraten Dennis Krogsdal startede han Facebook-siden "Planterødderne", hvor de to afholder både madværksteder og foredrag. Her kan interesserede lære om den plantebaserede kost.

Det handler om, at man kun spiser uforarbejdede produkter som grøntsager, frugt, bønner, linser, kerner, fuldkorn og frø - og ingen animalske fødevarer. Og interessen for deres madværksteder har været enorm.

- Det er helt vildt. Vi havde slet ikke regnet med det, da vi startede op. Vi har tyve mennesker på vores madværksted, og der er udsolgt på fire timer stort set hver gang. Så det er blevet revet væk, fortæller Stig Ladefoged.

For den almindelige dansker kan det måske være svært at forstå, hvordan man kan undvære en god, saftig bøf eller et stykke mørt oksekød. Men det lever Stig Ladefoged fint uden.

- Jeg savner det slet ikke. Jeg kommer aldrig til at spise kød igen, det er jeg helt sikker på. Det er altså ikke kedeligt at leve plantebaseret. Jeg får alle de smage, jeg har brug for, og samtidig får jeg meget mere næring, siger han.

Plantefars, plantepasta og plantemælk. Supermarkederne bugner af veganske alternativer til kød, og både hos Coop og Dansk Supermarked oplever de en stigning i salget af veganske og vegetariske produkter.

- Det, der driver tendensen herhjemme, er en nysgerrighed overfor specielt de grønnere fødevarer. Man går fra det animalske til det vegetabilske. Og så er det lidt et modefænomen, man vil gerne spise grønnere, fordi det er sundere, men man vil også gerne spise mere bæredygtigt, siger Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker med særligt fokus på fødevarer.

En undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer i december 2016 viste, at lidt over halvdelen af danskerne har et eller flere kødfrie aftensmåltider om ugen. Men det betyder ikke, at vi er helt klar til at skære kødet væk.

- Det, vi ser, er det, der hedder flexitarer. Det betyder, at man ikke er 100 procent vegetar eller veganer, men at man skruer ned på kødet og tager nogle kødløse dage, siger Birthe Linddal.

Det handler både om klima, dyreetik og så naturligvis om sundhed. Udviklingen stammer ifølge Birthe Linddal især fra udlandet. I eksempelvis Australien, USA, Tyskland og Italien er de meget længere fremme på vegetar- og veganerbølgen, end vi er i Danmark.

- Det er en reel udvikling. Man ser det specielt i store byer i den vestlige verden, at forbruget af kød falder. I USA har de for eksempel oplevet en fordobling i antallet af vegetarer, selvom det selvfølgelig er et tal, der er svært at gøre op, forklarer Birthe Linddal.

I den danske kultur er der tradition for, at man taler om maden med kødet i fokus. Vi siger, at vi skal have frikadeller eller karbonader - og så finder vi noget tilbehør til det. Men ifølge fremtidsforskeren er der en ændring på vej.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at man i langt højere grad har nogle grøntsager som hovedingrediens frem for kødet. Måske laver man en salat, som man topper med lidt bacon, men hvor grøntsagerne er i fokus. Det betyder måske ikke, at man tager kødet helt ud, men at det kommer til at spille en mindre rolle, siger Birthe Linddal.

Som diætist er Tina Beermann vant til at rådgive primært syge og ældre om, hvad de skal putte i munden. Og hun har i den grad taget den plantebaserede kost til sig i sin vejledning.

- Hvis vi kigger på, hvad der er en sund kost, og hvad de store internationale organisationer siger om forebyggelse af de her store livssygdomme, så siger de alle entydigt over en kam: Spis flere planter. Vi spiser alt, alt for få planter i vores kost i dag. Og de siger også entydigt: Skær ned på kødet. Vi spiser alt alt for meget af det, siger Tina Beermann, ledende klinisk diætist på Aalborg Universitetshospital.

Ifølge diætisten kan risikoen for livsstilssygdomme som type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftformer minimeres, hvis man lægger sin kost om til kun at spise planter. Og faktisk skal man ikke være bange for at komme til at mangle protein fra kødet, for det kan man sagtens finde i planteriget.

- Hvis man spiser plantebaseret, er det vigtigt, at man spiser en del bælgfrugter, linser, kikærter, nødder, frø, kerner og så videre. Det er rigtigt vigtige kilder til at få vegetabilsk protein, siger hun. Og Patrick Baboumian, der på et tidspunkt var Tysklands stærkeste mand, er veganer.

- Han er en stor gut, og han er veganer og har været det i mange år. Lige nu trender det også i USA blandt mange atleter. Mange NBA-spillere har valgt at spise vegansk. De siger, at de oplever, at de har lettere ved at tabe i vægt, får mere energi og føler større velvære ved at spise vegansk, fortæller Tina Beermann.

For tre år siden tog Tina Beermann selv et stort skridt, da hun valgte at blive 100 procent veganer. Hun lever primært af plantekost, og selvom man skulle tro, det var besværligt, oplever hun det ikke som et problem. Hun har altid lidt frugt eller nødder med sig i tasken til den lille sult, og i sygehusets kantine kan hun nemt finde alternativer til kød, mælk, æg og andre animalske fødevarer.

Og når hun nu selv er veganer, så melder spørgsmålet sig om, hvorvidt hendes patienter så også bliver påduttet at spise vegansk.

- Jeg tror ikke, du vil møde en eneste af mine patienter, der ville vide, at jeg var veganer. For det er ikke noget, jeg nogensinde har påduttet dem. Jeg kan godt finde på at fremhæve kilder til vegetabilsk protein som et alternativ til det andet. Men nej, man skal ikke tro, at jeg vil pådutte dem en plantebaseret livsstil, siger Tina Beermann.

22-årige Daniel Mogensen kommer oprindeligt fra Ringkøbing, men læser i dag til fysioterapeut i Holstebro. Derudover dyrker han roning på eliteplan og træner i vinterperioden ti gange om ugen. Med sådan en træningsmængde skal der en hel del føde indenbords.

- Det er en super vigtig ting, fordi vi har rigtig meget træning. Og man ved bare, at hvis ikke kosten er der, og hvis man ikke har styr på, hvad man indtager, så påvirker det din træningspræstation, siger Daniel Mogensen.

Han spiser omkring det dobbelte af, hvad en almindelig dansker spiser, og når man skal opbygge muskler, er kød en afgørende ingrediens til at få protein nok.

- Det er jo en god proteinkilde med kød. Så jeg går efter en kyllingefilet, hvis det passer til retten. Men hakket oksekød bruger jeg rigtigt meget, siger han.

Når man skal indtage så mange kalorier, som Daniel Mogensen skal, må man nogle gange gå lidt på kompromis med de gængse sundhedsanbefalinger. Derfor står menuen ofte på hvidt brød, pasta og kakao. Og selvom han ikke er bange for at forsøge sig med eksempelvis plantefars eller andre, sunde alternativer, vil han nu alligevel være ked af at skulle undværet kødet.

- Jeg kan jo godt lide en burger med en saftig bøf. Jeg tror, der går noget tid, inden det kan slås af noget, vi har opdyrket af planter, siger Daniel Mogensen.

Spørger man fremtidsforsker, Birthe Linddal, er det store fokus på veganske fødevarer kun begyndelsen. I fremtiden vil flere danskere hoppe med på den grønne bølge, men det betyder alligevel ikke et endegyldigt farvel til kød.

- Der er en interesse for det, og der bliver også flere vegetarer herhjemme, men mit bud som sociolog er at vi ikke holder op med at spise kød. Folk kan gode lide kød. Men jeg kan sagtens forestille mig, at forbruget falder relativt meget, og at man tager kødet ud af diæten en eller to dage om ugen, netop fordi det grønne både er sundere og bedre for miljøet, siger Birthe Linddal.

Selvom diætist Tina Beermann selv er blevet veganer, så understreger hun alligevel, at man sagtens kan leve sundt på trods af, at man spiser animalske fødevarer.

- Du kan sagtens spise en lille smule magert kød, lidt fisk, lidt æg, lidt magre mejeriprodukter og en hel masse fuldkorn og grøntsager - og stadig have en sund kost, siger Tina Beermann.

Men for planteroden Stig Ladefoged er det et endegyldigt farvel til kød. Og han håber, at flere vil følge trop.

- Det er det, vi gerne vil med Planterødderne. Vi vil vise, at der behøver altså ikke at være kød til ethvert måltid. Man kan godt lave mad, der er sundhedsfremmende, men samtidig også smager vanvittigt godt. Det vil vi gerne inspirere til, siger Stig Ladefoged.

Af Jesper Bach Thomsen og Henrik Birkbak