Ny træner til Skjern

Afløseren til Skjerns trænerbænk skulle efter sigende være fundet.

Skjern Haandbold.jpg

Det er sporten.tv2.dk, der i dag mener, de har navnet på den nye træner for Skjerns håndboldherrer.

Der skulle være tale om den nuværende U21-landstræner Ole Nørgaard. Skjern Håndbold vil dog hverken be- eller afkræfte rygterne, men siger til sporten.tv2.dk, at Ole Nørgaard kunne være "en spændende kandidat." Klubben understreger også, at den ikke har papir på en ny træner på nuværende tidspunkt.

Den kommende træner skal afløse Veroljub Kosovac, som har stået i spidsen for Skjerns herrer siden 2009. Han offentliggjorde i oktober, at han ville forlade Skjern efter denne sæson.