Ny træner i Viborg HK

Ny trænerduo meldes klar til Viborg HK's herrer.

030309_VHKtraener.jpg

Det bliver Bo Tolstrup, der til sommer overtager cheftrænderposten , mens Morten Bjerre bliver spillende træner.

I følge klubben får de viborggensiske herrespillere hermed en trænderduo, der tilsammen står for både teoretisk viden og spillermæssig erfaring.

Bo Tolstrup har en uddannelse som EHF mastercoach, mens Morten Bjerre ikke tidligere har prøvet kræfter med trænergerningen. Til gengæld har han mange års erfaring som spiller.

- Bo Tolstrup er en meget dygtig træner. Hans faglighed er meget høj, og så er han et af de mest engagerede mennesker, jeg kender. Med sit hidtige arbejde i klubben, har han vist, at han er den rigtige mand til at videreudvikle spillernes kompetencer. Dertil kommer så Morten Bjerre, som gennem sin kæmpe erfaring på banen har tilegnet sig en meget stor spilforståelse. Jeg er derfor overbevist om, at vores to nye trænere kommer til at komplementere hinanden godt, siger sportsdirektør i Viborg HK, Torben Østergaard i en pressemeddelelse.