Ny tendens: Solceller på jorden

Kommunerne behandler stribevis af ansøgninger fra borgere, der ønsker sig et fritstående solcelleanlæg.

Tusindvis af danskere har investeret i et solcelleanlæg - og mange flere overvejer det.

De fleste anlæg er placeret på hustage, men kommunerne bliver lige nu bestormet med en ny type ansøgninger: solcelleanlæg placeret på jorden.

De fritstående solceller kan være en fordel for dem, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, hvis de placerer anlægget på taget. Der er ganske enkelt plads til større anlæg på jorden.

Men det er ikke altid problemfrit at have solcellerne placeret på jorden. Eksempelvis har Skive netop afgjort en sag om et anlæg i en parcelhushave - naboen klagede over, at det stod for tæt på skellet.

 

 

02:11 Luk video