Ny stor fyringsrunde i Vestas

Vindmøllekoncernen varsler nedskæringer på yderligere 3000 ansatte.

Vestas_vindmoeller17.jpg

Trods flere stor fyringsrunder er vindmøllekoncernen Vestas langt fra færdig med at skære i medarbejder-staben.

Vestas skriver i sit regnskab for tredje kvartal, at man venter at skære yderligere 3000 stillinger væk inden udgangen af 2013. Regnskabet for tredje kvartal viste et underskud på 1,2 milliarder kroner.

Det er kun tre måneder siden, Vestas sidst bebudede en stor fyringsrunde. I august meddelte koncernen, at der skulle skæres 1400 stillinger væk, så der med udgangen af 2012 var 19000 ansatte på verdensplan.

Nu siger Vestas, at der ved årets udgang skal være 18.000 ansatte - og ved udgangen af 2013 skal der kun være 16.000 ansatte i koncernen.

Vestas siger, at målet skal nåes ved både afskedigelser og frasalg - men hvor der skal skæres tør koncernchef Ditlev Engel endnu ikke sige. Han vil heller ikke give et bud på, hvor mange stillinger der forsvinder fra Danmark.

- Men jeg kan sige, at størstedelena af afskedigelserne i Danmark allerede er foretaget, siger han.

Interview med koncernchef Ditlev Engel:

1:30
Ditlev Engel fortaeller om ny fyringsrunde i Vestas