Ny sommerdille: Fidget Spinneren!

Landsdelens legetøjsforretninger kan næsten ikke følge med efterspørgslen på sommerens nye dille.

Sidste sommer hed den helt store dille Pokémon Go.

I år har "Fidget Spinneren" taget befolkningen og de sociale medier med storm. Den kan man lave en masse forskellige tricks, og landsdelens legetøjsforretninger kæmper med at følge med efterspørgslen.

- Nu har jeg været i legetøjsbranchen i rigtig mange år og jeg har aldrig oplevet noget så eksplosivt som den her lille sag her, forklarer Heino Mortensen, butikschef i Legekæden i Viborg

I går solgte forretningen over 800 fidget spinnere.

I Toys'R'Us i Holstebro blev lagerbeholdningen af den nye dille udsolgt på halvanden time både onsdag og fredag. Nu får butikken ikke flere før i næste uge.

Fidget Spinneren var faktisk oprindeligt et terapiværktøj, der kan hjælpe børn med ADHD.