Ny rekord i håndbold

Efter kun seks dages salg kan arrangørerne bag håndboldbraget i Herning melde alt udsolgt.

SKJERN_HAANDBOLD001.jpg

Formanden for Skjern Håndbold kalder det historisk. Og det er da også gået usædvanligt hurtigt med at sælge billetterne til håndboldbraget 6. november i den Multihal i Herning.

Her mødes Aab og Skjern i den ene kamp, mens Bjerringbro-Silkeborg tager mod en af mesterskabsfavoritterne AG København i den anden kamp. Målet har hele tiden været at samle 10.000 tilskuere til de to håndboldkampe for at slå den eksisterende tilskuerrekord. Og med 11.500 solgte billetter på kun seks dage, skulle rekorden være i hus.

Historisk

- Det er jo historisk, at samle 11.500 tilskuere til en håndboldkamp i Danmark. Det er aldrig nogen sinde sket før. Det overgår helt vores forventninger, de var godt nok store, men, at der skulle sælges over 10.000 billetter i løbet af seks dage, det er ganske imponerende, siger Carsten Thygesen, formand, Skjern Håndbold. 

Der kan stadig komme nogle få hundrede billetter til salg, når de to hjemmebaneklubber får overblik over, hvor mange tilskuere med sæsonkort, der ønsker at reservere plads til det historiske håndboldbrag.