Ny regionskampagne: Kom og stem

Ny regionskampagne: Kom og stem

Regionerne ærgrer sig over lav stemmeprocent - en ny quiz skal lokke vælgerne til stemmeurnerne.

Interessen for at stemme ved valg til regionsrådene er begrænset - og det vil Danske Regioner nu gøre noget ved.

De fem regioner er klar med en ny kampagne, der skal lokke folk til stemmeurnerne. Kampagnen består blandt andet af et quiz-spil og et nyt website.

- Vi ærgrer os over, at mange ikke synes, at de behøver at stemme til regionsrådene. Regionerne administrerer over 100 milliarder og kommunerne langt mere. Det synes vi godt kunne kræve lidt ekstra opmærksomhed, siger formanden for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland.

Ved valget til regionsrådene for fire år siden lå stemmeprocenten på 65,7. Til sammenligning satte 87,7 procent af de stemmeberettigede et kryds ved folketingsvalget i 2011.

Der er valg til kommuner og regioner den 19. november.

Regionsrådsformand Bent Hansen fortæller her om baggrunden for kampagnen:

02:11 Luk video

Eksterne link: Læs mere om den nye quiz her - og se det nye valg-site her.