Ny playmaker til Skjern

Skjern Håndbold henter tidligere landsholdsspiller hjem fra den tyske bundsliga

DM-bronzevinderne har skrevet en ét-årig kontrakt med den skudstærke playmaker Daniel Svensson, der tidligere har spillet i AaB, FCK Håndbold og på det danske A-landshold.

Det er en bemærkelsesværdig aftale, fordi Daniel Svensson i marts fik konstateret kræft i halsen og i øjeblikket er i gang med kemobehandling. Konstrakten løber fra den 1. juli, så hvis kræftbehandlingen er slut, genoptræner Daniel Svensson henover sommeren i Skjern.

Udover Svensson har Skjern forstærket truppen med Kolding-stregen Frederik Børm og Mors-Thy-fløjen Morten Balling.