Ny playmaker til Lemvig

Lemvig Håndbold forstærker truppen Mads Møller fra Ikast FS.

091109_Mads_Moeller001.jpg

Bundholdet i herrernes håndboldliga, Lemvig Håndbold, forstærker sig med en ny playmaker.

Lemvig skriver kontrakt med den 28-årige playmaker Mads Møller, der er spillende assistent-træner for 1. divisionsholdet Ikast FS, skriver hjemmesiden www.aoib.dk -  Alt om Ikast Brande.

Mads Møller er en taktisk dygtig playmaker, og hans farvel vil være et stort tab for Ikast FS, der ligger på sidstepladsen i 1. division. Omvendt kan Lemvig Håndbold, der stadig har det første point til gode i håndboldligaen, sagtens bruge hans erfaring.

Lemvig Håndbold oplyser, at skiftet sker med øjeblikket virkning. Mads Møller siger til klubbens hjemmeside, at han har fået et yderst attraktivt tilbud.

- Jeg ser meget frem til at prøve mig selv af i ligaen, og jeg har en rigtig god fornemmelse. Jeg synes, at Lemvig er et godt spillende hold, som jo ikke er blevet spillet baglæns ud af hallen i ret mange kampe, siger Mads Møller, der muligvis allerde får debut i hjemmekampen mod Nordsjælland på søndag.