Ny kampagne skal give renere strande

Alene på den jyske vestkyst fjernes hvert år over 1.000 tons affald. Nu skal ny kampagne få os til at tage mere ansvar.

Foto: Anders Poulsen, TV MIDTVEST

1000 tons affald. Så meget bliver der hvert år fjernet fra den jyske vestkyst.

Nu smider Miljø- og Fødevareministeriet tre millioner kroner i en ny kampagne ”Sammen om et hav uden affald”, som skal få flere til at tage et medansvar for et renere hav og renere strande.

Affald kan ødelægge strandturen

En helt ny undersøgelse lavet for Miljø- og Fødevareministeriet af YouGov viser, at 85 % af danskerne er bekymrede over mængden af affald i havet, og at hveranden dansker kan få deres strandtur ødelagt af affald på stranden.

Affald i havet og på stranden er et globalt problem, og en del af affaldet på de danske strande flyder hertil fra udlandet.

25 organisationer bakker op om kampagnen

Den nye kampagne arbejder sammen med blandt andet sejlere, lystfiskere og erhvervsfiskere.

I alt støtter mere end 25 organisationer aktivt op om kampagnen ved at deltage i film, events og andre fælles oplysningsaktiviteter. Håber er at få alle, der færdes på havet og ved kysten til at tage ansvar og stå sammen om strande og et hav uden affald.

02:30

Både i Nordsøen og resten af verden er enorme mængder affald i havene fortsat et stort problem.

Luk video