Ny kampagne skal åbne op for private skove og strande

Friluftsrådet søsætter sammen med flere andre aktører en toårig kampagne, som skal få os til at udnytte de muligheder, vi har, i den private natur.

Privat
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Det går den forkerte vej med vores kendskab til, hvad vi kan og må i de private skove og langs private strande. Man må nemlig mere, end vi tror. Derfor søsætter Friluftsrådet sammen med flere andre aktører en ny kampagne, som skal få os til at udnytte mulighederne i den private natur. Midt- og Vestjylland byder nemlig på masser af natur, skov og vand, men mange er i tvivl om, hvad man må i den private natur.

- Vi håber at få det ud af det, at folk bliver klogere på, hvordan reglerne er. Dermed kan vi undgå konflikter mellem brugere og lodsejere, siger Preben Schmidt, bestyrelsesmedlem, Friluftsrådet.

En undersøgelse fra Friluftsrådet viser, at kun 41 procent af os er klar over, at vi må færdes til fods på en privat strand hele døgnet. Man må også gerne opholde dig på stranden i længere tid, når bare der er mere end 50 meter til nærmeste beboelse.  Det er kun 43 procent af danskerne som ved, at det faktisk er tilladt at cykle og gå på private veje og stier i det åbne landskab - igen er der kun en enkelt huskeregel.

- Regler er svære at gennemskue

Friluftsrådet søsætter sammen med bl.a. naturstyrelsen og dansk skovforening kampagnen 'Oplev mere - brug naturen', og der er behov for at gøre danskerne klogere på reglerne. 

- Der er rigtig mange regler, og det kan være lidt svært at gennemskue. Vi kan se, at viden bliver mindre omkring skiltene, siger Lars Mortensen, formand, Friluftsrådet

Hvis du gør ophold på privat vej eller strand er der et forbehold. Hvis man sætter sig og spiser på en privat vej eller strand, skal man holde sig 150 meter fra bygninger og beboelser.