Ny hovedsponsor til FCM

Der bliver Nordeas logo der de næste to måneder vil pryde ulvenes sorte trøjer.

Det har været en hård kamp at skaffe en hovedsponsor til fodboldklubben FC Midtjylland. Men nu er det lykkedes, i hvert fald for en stund. Nordea træder til de næste to måneder. Det fortæller aoh.dk

- Det er rigtig godt for klubben, at en af vores trofaste samarbejdspartnere bakker op om os med sådan et sponsorat, siger Claus Steinlein, ordførende direktør i FC Midtjylland, til aoh.dk

Siden sommerpausen har sponsorpladsen på FC Midtjyllands sorte trøjer været ledig. Spar stoppede som hovedsponsor inden ferien, og siden er det ikke lykkedes at finde en permanent sponsor.

- Det har længe været vores plan at brække vores hovedsponsorat op i mindre stykker i den kommende tid, og det var Nordea og Hans Henrik Okstrøm (områdedirektør, red.) heldigvis interesseret i, siger Claus Steinlein til aoh.dk

De nye trøjer med sponsor får debut allerede i fredag aftens kamp mod Aab.