Ny forskning skal sikre fosfor

Et nyt forskningsprojekt skal sikre fosfor til landbruget.

fosfor250913.jpg

Et forskningsprojekt til 15 millioner kroner skal undersøge muligheden for, om fosfor fra restprodukter som slam, aske og husdyrsgødning kan være med til at sikre fremtiden for landbruget.

- Vi skal føde en stadigt større befolkning, så der er meget pres på den ressource. Helt præcist hvornår den løber ud og hvornår kvaliteten bliver forringet, det er lidt svært at sige, men knap det er den, siger Gitte Rubæk projektleder, Forskningscenter Foulum.

Slam fra rensningsanlæg har i lang tid været brugt som fosforgødning. Men det helt nyt projekt vil optimere og forbedre anvendelsen af det vigtige stof.

- Det her er vigtigt, fordi fosfor er et livsnødvendigt nærringsstof, og det er en knap ressource globalt set. Den ressource er meget dårligt fordelt, og vi skal gerne udnytte alt det fosfor vi allerede har i omløb i samfundet meget bedre, sådan så vi kan bruge de primærressourcer de steder, hvor der er allermest brug for det, siger Gitte Rubæk projektleder, Forskningscenter Foulum.

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Videncenter for Landbrug, Eurofins Agro, Dansk Standard, Norconsult, Herning Vand, Aarhus Vand og HedeDanmark. Målet er, at skære Danmarks import af fosfor i handelsgødning ned til en tredjedel.

Se her et kort indslag fra vores nyhedsudsendelse klokken 19.30:

0:47
Et nyt forskningsprojekt til 15 millioner kroner skal undersøge, hvor meget og hvor god fosforen er i husdyrgødning, aske og slam.