Ny forening vil hjælpe naboer til mink

En ny forening for naboer til minkfarme er ikke imod farmene, men de uhyrlige nabogener, som de mener driften ofte medfører.

mink.jpg

Minimum 500 meter til nærmeste nabo ved en minkfarm med maksimum 3000 modermink. Og en erstatningsmodel for tabte ejendomsværdier, som kan komme de hårdtramte naboer til gode.

sådan lyder nogle af de ændringer den nye forening for Generamte Naboer til minkfarme vil arbejde på, i daglig tale GN.

- GN er ikke imod minkavl i Danmark, blot må minkavlerens succes ikke være på betingelse af andre, lyder det fra foreningens direktør, Torben Voss, i en pressemeddelelse.

Ikke fået forventede indrømmelser

Siden foråret 2013 har nabogruppen været i dialog med Miljøministeriet, men nu samler de deres kræfter i foreningen, fordi de ikke mener, de har fået de indrømmelser fra minkbranchen, som de havde forventet.

Foreningen vil også have driftsreglerne skærpet, så de kan sikre en forebyggelse af de nuværende nabogener.

Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme er landsdækkende.