Ny fængsling i narkosag

28-årig mand anholdt med større portion kokain.

En sag om narkohandel i det midtjyske vokser sig stadig større.

En 28-årig mand fra Ejstrupholm blev tirsdag varetægtsfængslet til den 8. august - han er sigtet for besiddelse af 180 gram kokain med henblik på videresalg. I retten erkendte han sig delvist skyldig - han erkendte besiddelse af 100 gram og protesterede heller ikke mod fængslingen.

 Den 28-årige blev anholdt tirsdag formiddag, og der er tale om en udløber af en større sag fra Herning. Den 1. juli blev fire mænd fængslet i en sag om amfetamin og kokain, og efterforskningen af denne sag ledte politiet på sporet af den 28-årige.