Ny fødselsmetode i Viborg

Ny fødselsmetode i Viborg

En helt ny fødselsmetode gør det muligt for barnet at se sin mor med det samme.

På Regionshospitalet i Viborg er det nu, som noget helt nyt, muligt at få foretaget kejsersnit og alligevel få sit barn til brystet med det samme.
Det har ellers ikke tidligere kunne lade sig gøre, men den nye metode er allerede en stor succes.

- Det her var selvfølgelig noget, vi skulle, fordi man kan mærke på børnene, at de selvfølgelig falder til ro, når de kommer til deres mor, siger Karen Marie Nielsen, Chefjordemoder, Regionshospitalet Viborg

Hvis man får foretaget kejsersnit, bliver barnet normalt fjernet fra moderen med det samme, for at tjekke om alt er okay. Ved denne fødselsmetode kan moderen følge med i, når barnet bliver trukket ud af hullet i maven. Derefter afskærmer læger og sygeplejersker maven og lukker hullet som ved et almindeligt kejsersnit.

Anne Stensbjerg har netop fået foretaget det nye "hud til hud" kejsersnit. Hun fik også for fem år siden lavet et kejsersnit og dengang var oplevelsen helt anderledes.

- Der gik omkring fire timer, før jeg fik lov til at holde hende, og det synes jeg var rigtig svært. Man kunne jo ikke tænke på andet end, at man bare ville have sit barn, siger Anne Stensbjerg.

Den nye metode kaldes "hud mod hud" og stammer fra USA.