Ny dyrehave indviet ved Herning

Ny dyrehave indviet ved Herning

35 dådyr udsat i indhegnet område ved Gullestrup.

Herning har fået sin egen dyrehave.

Løvbakke Dyrehave, der dækker et areal på 53 hektar i en plantage ved Gullestrup, blev fredag eftermiddag indviet af formanden for Hernings teknik- og miljøudvalg Finn Stengel Petersen.

Der er offentlig adgang til det indhegnede område, hvor gæsterne kan studere i alt 35 dådyr. Dyrene kommer fra en nedlagt dyrehave i Silkeborg, suppleret med enkelte dyr udefra.

Naturvejleder Karen-Louise Smidth fra Herning Kommune siger, at dyrehaven byder på gode muligheder for at opleve dyrene under forhold, der minder om den rigtige natur.

- Så kan man studere hjortene og deres naturlige adfærd, før man går ud i den rigtige natur. Det er en af forholdene ved den nye park, som jo ligger i cykelafstand fra Herning, siger hun.

Naturvejleder Karen-Louise Smidth fortæller her om den nye dyrehave:

00:59 Luk video

 

02:36 Luk video

 

Eksternt link - læs en pleje om den nye dyrehave her.