Ny direktør i BSV

Det bliver 45-årige Jesper Schou (th.), der tager over efter Frank Laier som administrerende direktør i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Jesper_Schou.jpg

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har fundet manden, der skal tage over efter den nuværende administrerende direktør, Frank Lajer.

Det bliver finansmanden Jesper Schou, der senest d. 1. marts 2015 sætter sig i direktørstolen i Håndboldklubben.

- Med det nye set-up i vores organisation, passer Jespers kompetencer perfekt i det puslespil, der skal løfte vores klub det næste trin mod fremtidig sportslig succes, siger bestyrelsesformand Kjeld Morsbøl i en pressemeddelelse. 

Erfaring fra sportsverdenen

45-årige Jesper Schou er i øjeblikket ansat som erhvervskundedirektør i Nordea, men har tidligere været med i opbygningsfasen af fodboldklubben Vendsyssel FF. 

- Jeg har været igennem en spændende og udfordrende udvælgelses-proces og kom igennem nåleøjet til jobbet som administrerende direktør i Bjerringbro-Silkeborg, som jeg bare brænder for at komme i gang med, siger Jesper Schou.

Jesper Schou har tidligere været håndboldtræner. Han bor i forvejen i Silkeborg med sin kone og deres tre børn.