Ny direktør i HC Midtjylland

Allan Witt har trukket sig som direktør og anpartshaver I HC Midtjylland. Peter Andersen bliver konstitueret direktør.

HC Midtjylland hold.jpg

Bestyrelsesformand Thomas Hintze overtager en anparter i HC Midtjylland fra Allan Witt, der samtidig trækker sig som direktør.

I stedet bliver sportschef Peter Andersen konstitueret som midlertidig direktør, ind til der er fundet en permanent løsning,

Rokaden sker i forbindelse med det nye HC Midtjylland version 2.0, hvor der er kommet nye folk på bestyrelsesposterne i klubben.

Allan Witt har måttet indse, at han ikke kan finde tiden til jobbet som direktør i håndboldklubben.

- Jeg er passioneret håndboldelsker og har som sponsor støttet op om HC Midtjylland. Men nu er tiden inde til at give stafetten videre til nye kræfter, der kan være med til at løfte HC Midtjylland til et nyt niveau, siger han.

Allan Witt vil fortsat være sponsor i klubben.