Ny bog sætter fokus på lokale råvarer

Det vælter frem med små fødevareproducenter, og dem sætter en ny bog nu fokus på.

Andreas Poulsen producerer whisky. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Lokalt kød, lokal mælk og lokal whisky.

Det er i blandt de varer, som små producenter laver i Thy og på Mors. De har nu fået en bog.

Med i "Smagens Landskab", som bogen hedder, er familielandbruget Gyrup, hvor indehaver Andreas Poulsen er stolt over at repræsentere landsdelens madkultur.

- Det viser, at der sker rigtig mange ting, og at der er noget at byde på. Fokusset på råvarerne skærer virkelig igennem her i området, fortæller han.

På Gyrup bliver det produceret lidt af hvert. De har kalve, de dyrker korn, og så laver de whiskey.

33 fødevareproducenter

Netop produktion som Gyrup er det, som bogen går efter.

- Vi har lavet den her bog, fordi der simpelthen sker så meget i fødevarelandskabet her i Thy og på Mors. Der er gang i den, så vi synes, det kunne være rigtigt fedt at samle det hele i en stor fortælling, siger medforfatter Jeanette Lund

Smagens Landskab besøger 33 fødevareproducenter og kommer både med historier og opskrifter fra egnen.

- Jeg håber, at folk tænker ”wow” og at der virkelig er noget at komme efter heroppe. Jeg håber, at de får lyst til at tage ud og smage på tingene, for man kan både tage ud og spise en god middag, og man kan også tage ud og kigge på køerne, lammene eller de økologiske grise, der går og roder i jorden, forklarer Jeanette Lund.

Bogen er udgivet i samarbejde med foreningen Regional Madkultur Thy-Mors.

01:45 Luk video