Ny B&O chef: Virksomheden har et fantastisk potentiale
Den 1.juli overtog Henrik Clausen posten som topchef for B&O. Han ser stort potentiale i virksomheden.
Henrik Clausen er ny topchef for B&O i Struer, efter at han 1. juli tog over efter Tue Mantoni.
- Jeg kommer til en virksomhed, der ikke bare har en historie, men også et fantastisk potentiale, siger Henrik Clausen om sin tiltræden hos B&O.
Forventningerne til jobbet er skyhøje hos B&O’s nye administrerende direktør, der på forhånd var ganske godt kendt med Struer-virksomheden.
-Mit eget forhold til B&O er det samme som mange andre danskere. Jeg har i mit eget hjem, men også i mine forældres hjem, set og lyttet til produkterne, siger han.
Henrik Clausen har brugt sine første to måneder på at lære B&O at kende indefra og nu skal han for alvor i arbejdstøjet. Udfordring nummer et er at skabe en lønsom forretning. Hør hvordan han har tænkt sig at gøre det i klippet over artiklen.