Ny alliance: Ørum og Fælleslisten

Kristendemokraterne vil samarbejde med protestliste for at få en plads på tinge.

faelles.jpg

Kristendemokraterne og Fælleslisten går nu sammen for at sikre sig en plads i Folketinget.

De to partier inviterer torsdag middag til pressemøde på herregården Nr. Vosborg ved Vemb - og ønsker indtil da ikke at gå i detaljer med indholdet. Men Kristendemokraternes folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, bekræfter over for TV/MIDT-VEST, at de to partier lavet et valgteknisk samarbejde.

Rent praktisk sker der det, at Fælleslistens kandidater stiller op på Kristendemokraternes liste ved det kommende folketingsvalg.

Afviste at samarbejde var på vej

Rygterne om samarbejdet har tidligere været fremme - så sent som i mandags fortalte Fælleslistens tidligere pressemand, Jens Erik Olsen, at der var planer om et samarbejde mellem Fælleslisten og Kristendemokraterne. Det blev dengang direkte afvist af Fælleslistens formand, Leif Hornshøj.

- Jeg har ikke nogen aftale med Per Ørum Jørgensen, sagde han til TV/MIDT-VEST.

Fra protestliste til landsdækkende parti

Fælleslisten begyndte i protest mod Region Midtjyllands planer om at lukke sygehuset i Holstebro - listen fik cirka 40.000 stemmer ved valget til regionsrådet og besluttede sig senere for at blive landsdækkende. Listen har senere kæmpet for at blive blive berettiget til at stille op til Folketinget.