Nulevende ex-borgmester får opkaldt vej efter sig

Den tidligere Herning-borgmester Hilmar Sølund har i dag fået opkaldt en vej efter sig på baggrund af sit mangeårige politiske virke i kommunen.

Hilmar Sølund

Det er ikke mange nulevende personer, der når at opleve at få en vej opkaldt efter sig. Men i dag er det sket for en tidligere socialdemokratisk borgmester fra Herning kommune. 88-årige Hilmar Sølund sad i borgmesterhvervet over en syvårig periode fra 1990-1997.

I dag deltog den tidligere borgmester ved arrangementet, hvor vejen, der forbinder Tjørring Hoved/Holstebrovej med det kommende supersygehus i Gødstrup, skulle navngives. Vejen skal fremover hedde Hilmar Sølunds Vej, og ifølge Hernings nuværende borgester, Lars Krarup (V), er det helt på sin plads, at Hilmar Sølund får sit navn på vejskiltene.

- Normalt er praksis den, at vi ikke navngiver veje efter nulevende personer. Men ingen regel uden undtagelse. Jeg synes, det er på sin plads at glæde Hilmar Sølund og hans familie på denne måde, efter at han i mange år har betydet meget for Herning og udviklingen af kommunen og egnen, og Hilmar Sølunds indsats for Herning Kommune er på samme måde bemærkelsesværdig og værd at anerkende på en helt særlig måde, siger Lars Krarup.

I løbet af sin politiske karriere har Hilmar Sølund besiddet flere poster i kommunalpolitik – heriblandt var han medlem af diverse udvalg og bestred flere tillidsposter. I 1990 lykkedes det Socialdemokraterne at bryde 77 års Venstre-styre i Herning kommune, og det skyldes ikke mindst 12.000personlige stemmer til Hilmar Sølund.

I periroden 1992 til 1994 var Hilmar Sølund formand for Kommunernes Landsforening,