Nul røg på sygehuset

Rygning må nu kun foregå i en afstand på ti meter fra sygehusene i vest.

090127_cigaret2.jpg

Der er nu rygeforbud på hospitalerne i Holstebro, Herning, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Den 12. marts sidste år vedtog Regionsrådet en ny rygepolitik for Hospitalsenheden Vest, og det betyder nu, at rygerne ikke længere må stå lige ved indgangen til hospitalerne. I stedet må søge ud til rygeskure der er sat op mindst ti meter fra indgangspartierne.

I særlige tilfælde kan patienter og pårørende dog få dispensation til at ryge inden døre. Det er desuden stadig tilladt at ryge på enkelte afmærkede balkoner og altaner på sygehusene.

I maj skal udvalget bag rygepolitikken vurdere, om der skal ændres i reglerne for rygning.