TV MIDTVEST

Nu synger Tartelet-Thomas om traktortræk

Hvis du ikke kan genkende Thomas ud fra dette billede, så bør du se med her.

​Han har sunget om tarteletter og iceberg. Nu synger han om traktortræk.

- Alle vil have en bid af Tartelet-Thomas, skrev Skive Folkeblad i weekenden om den tarteletglade Thomas Birkedal.

Han har nemlig været eftertragtet, efter at han gik viralt med sin sang om tarteletter og senere den svære toer, sangen om icebergsalat. Og der er nogen, der har fået en bid. For nu er Thomas ude med et nyt nummer, der på vanlig vis er optaget fra hans traktor.

Denne gang handler det om traktortræk i Vorgod-Barde.

- Skal du til Vorgod-Barde, kan din gamle traktor klare det?, synger han i sangen, der denne gang kører på melodien fra Rollo og Kings hit fra 2001, Dyt i Bamsen.

En glad fyr

Thomas Birkedal er hurtigt blevet kendt landet over, hovedsageligt på grund af sine traktorsange, som er optaget med godt humør og bare for at have det sjovt. Den pludselige popularitet kom noget bag på traktorføren.

Læs også Nu synger Tartelet-Thomas om salat – men han ved godt, hvad han foretrækker

- Jeg tænkte bare, at jeg ville lave en video og lægge op på Facebook, det sker der jo ingenting ved. Letsindig som man er jo, men det gjorde der så, fortalte han tidligere på måneden til TV MIDTVEST.

Hvis du ikke har hørt den berømte tarteletsang endnu, så kan du se videoen lige herunder:

Tip os Har du et godt tip?