Nu må man snart køre 90 på udvalgte landeveje

Vejdirektoratet går i gang med at lave rumle-riller på omfartsvejen ved Sunds, så farten kan hæves.

Foto: Arkiv

Nu bliver det snart lovligt at køre 90 kilometer i timen på en række landeveje, hvor den højeste tilladte hastighed ellers har været 80 kilometer i timen.

Læs også Regeringen vil hæve fastbegrænsningen på udvalgte veje

Vejdirektoratet gør klar til at lave rumle-riller på de udvalgte strækninger, og det første sted, man går i gang med, er omfartsvejen ved Sunds i Herning Kommune. Rumle-riller advarer trafikanterne, hvis de er på vej til at komme over i den modsatte vejbane og er en betingelse for at sætte farten op.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) lægger torsdag formiddag vejen forbi arbejdet ved Sunds sammen med Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der glæder sig over, at hastigheden bliver sat op.

- På nogle sikre landeveje kan man godt køre mere end 80 kilometer i timen. Det drejer sig om, at vi i højere grad får tilpasset farten efter de lokale forhold. Det vil også give mere respekt for fartgrænserne. Kodeordet er fart med fornuft, siger Kristian Pihl Lorentzen til tvmidtvest.dk

Det er en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der har gjort det muligt at sætte farten op på de udvalgte strækninger.

Her bliver farten sat op i den kommende tid.

Omfartsvej ved Sunds(km 6.100 – 10.500)
Skjern – Varde v. Lyne (km 35.500 – 44.000)
Korskro – Grindsted v. Årre (km 16.200 – 21.200)
Ølholm – Viborg (v. Nr. Snede) Km 31.100 – 39.800
Ølholm – Viborg (v. Engesvang) Km 54.400 – 62.100
Herning – Varde (v. Kibæk) Km 2.100 – 11.350
Aarhus – Viborg (km 38.225 – 48.000)
Viborg – Sønderup (km 2.850 – 20.450)
Holstebro – Oddesund (km 3.450 – 12.950)
Thisted – Vildsund (km 3.750 – 10.400 & km 22.100 – 23.500)
Thisted – Fjerritslev (km 14.000 – 41.550)
Viborg – Herning (km 6.100 – 22.200)
Viborg – Skive (km 5.100 – 7.500)
Bouet – Aabybro (v. Vadum) Km 6.000 – 8.000
Slagelse Omfartsvej (km 31.700 – 40.100)
Hillerød-Frederikssund (km 9.600 – 15.000)
Omfartsvej Nykøbing Falster (km 1.100 – 6.600)  

Kilde: Vejdirektoratet