Nu går den vilde majshøst

00:35

Video: GaarnVideo

Nu går den vilde majshøst

For landmænd har det været noget af en udfordring at få årets majshøst i hus på grund af vejret. Lige nu bjærger de alt, hvad de kan.

Nogle har haft larvefødder på mejetærskeren. Andre er blevet trukket fri af redningskøretøjer. Årets majshøst har budt på helt nye udfordringer for mange landmænd.

- Det er dyrere at få foderet høstet og få det kørt hjem. Vi sidder mere fast og høsten går langsommere, siger landmand Morten Thise fra Asp ved Struer.

Det er jo mange penge, der står der ude, så det er bare med at slå til, når det er tørvejr

Morten Thise, Landmand, Asp

I dag mandag høstede Morten Thise med alt, hvad han kunne. Det er nemlig med at komme i gang oven på en høst, der hidtil har været præget af meget vådt vejr. 

Og at udfordringer har været store kan man blandt andet se på facebook-videoen fra Offersgård Makinstation, der måtte have hjælp af Rednings-Ringen fra Lemvig.
 

 

- Det var da kedeligt at holde der og kigge. Der gik en times tid inden de kom fra Rednings-Ringen og trak os op, fortæller Jakob Jeppesen fra Offersgårds Maskinstation ved Linde.

I de seneste uger har der været flere dage, hvor det har været helt umuligt at høste. så når vejret arter sig, er det bare om at komme i gang. 

Der er steder på marken Morten Thise opgiver at høste Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

- Nu melder de 10 mm i morgen og på onsdag igen, så kan det nemt være, at det ikke kan lade sig gøre at få det sidste. Og det er jo mange penge, der står der ude, så det er bare med at slå til, når det er tørvejr, siger landmand Morten Thise fra Asp.

Flere steder på markerne ligger der dog så meget vand, at landmanden formentlig opgiver at høste lige der.

- Vi ødelægger marken endnu mere ved at køre ud efter det, så jeg tror, det får lov til at blive stående, siger Morten Thise. 

02:09 Luk video

Læs også Majsmarken ligner en rismark