Nu får bedemændene konkurrence

I dag starter en helt ny uddannelse på Uddannelsescenter Holstebro. 16 såkaldte Akut-Assurandører skal give bedemændene konkurrence.

Rustvogn,_tom.jpg

"Dø Med Hjertet" hedder det helt nye koncept.

I dag startede 16 såkaldte Akut-Assurandører på en ny uddannelse. Projektet skal munde ud i, at der skal åbnes fire begravelsesbutikker i landsdelen næste år.

En ny tilgang

Det er tanken, at de nye Akut-Assurandører skal bryde det monopol, som bedemænd i dag har.

De vil hjælpe folk, som har mistet en nær med hjælp til offentlige myndigheder, skifteretten, ejendomshandel, jura og ikke mindst professionel sparring i forhold til sorgen.

De nye begravelsesbutikker skal åbne den 1. februar 2014. De kommer blandt andet til at ligge i Viborg, Holstebro, Herning.

Der skal arbejde fire Akut-Assurandører i hver butik.