Nu er Hanne på vej hjem!

Hanne Astrup Tornvig, der har været fanget på et sygehus i Alanya, er nu endelig på vej hjem til Holstebro.

- Hanne er i ambulancen og de har sat kursen nord på. Alt er som det skal være. Om et par døgn, om alt går vel, er hun igen i Danmark.

Sådan lyder det seneste opslag i Facebookgruppen: Støt min mor Hanne, der er oprettet af Hanne Astrup Tornvigs 18-årige søn.

Fanget i Alanya

I Alanya har Hanne Astrup Tornvig i flere uger ligget i kritisk tilstand i respirator. Forsikringsselskabet ville ikke dække hjemrejsen, og derfor har hendes 18-årige søn Robin Astrup Hougaard kæmpet en desperat kamp for at få sin mor hjem.

Nu lader alt til, at hans hårde arbejde for at få indsamlet 300.000 kroner til sin mors hjemrejse, er slut. I hvert fald er hans mor nu på vej hjem til Holstebro.