Nu begynder havnen i Hanstholm at tage form

Entreprenørmaskinerne er det synlige bevis på, at en havnedrøm er ved at gå i opfyldelse i Hanstholm. Efter mange års kamp er havneudvidelsen for alvor i gang.

Det er Mogens Pedersens firma, Aarsleff, der står for udvidelsen af havnen. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

De sidste mange år har man i Hanstholm arbejdet på at få udvidet havnen til glæde for fiskerne og det lokale erhvervsliv. Planerne er stødt på grund flere gange, men nu sker der endelig noget.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig dejligt. Vi har jo været undervejs med det her projekt i rigtig mange år, og der har også været bump undervejs, det må vi sige.

Lene Kjelgaard Jensen

- Vi har glædet os, og vi har heldigvis haft en periode med god østenvind og frost, som har gjort at vi virkelig har kunnet komme fremad herude, siger Mogens Pedersen, projektchef i Aarsleff.

Havneudvidelsen skal sikre, at havnen kan tage imod de helt store fiskefartøjer. Indsejlingen uddybes fra 9 til 11 meter, og samtidig sikrer to nye moler mere rolige forhold - både i indsejlingen og inde i havnen. En anden del går ud på at skabe mere plads til virksomhederne. Havnen bliver simpelthen udvidet ud i havet, så der bliver skabt et nyt areal på 130.000 kvadratmeter.

- Når vi har etableret de nye moler og etableret den nye kajsbunds, så går vi i gang med at uddybe alle de her arealer, og de materialer bliver indpumpet i det her nye areal, siger Mogens Pedersen, projektchef i Aarsleff.

Læs også Ny mole i Hanstholm skal bestå universitetstest

Havnen får stor betydning for det nordvestlige hjørne

Lene Kjelgaard har i to perioder som borgmester kæmpet for udvidelsen. Hun er lettet over, at projektet endelig er på skinner.

- Jeg synes, det er rigtig, rigtig dejligt. Vi har jo været undervejs med det her projekt i rigtig mange år, og der har også været bump undervejs, det må vi sige, siger Lene Kjelgaard Jensen, Viceborgmester, Konservative, Thisted.

Det største bump kom i 2013, da den daværende plan led skibbrud. Udvidelsen viste sig dengang at blive flere hundrede millioner kroner dyrere, end der var budgetteret med.

Vi har jo været undervejs med det her projekt i rigtig mange år, og der har også været bump undervejs.

Lene Kjelgaard Jensen

- Det var en trist situation, vi stod i, og jeg synes, at det var rigtigt synd for hele egnen på det tidspunkt, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Men nu er der styr på økonomien. Projektet er knap så ambitiøst som dengang, men forventningerne er stadig store.

- Det giver altså en vækst her på havnen til de fiskere, men det giver bestemt også noget til resten af kommunen og det nordvestjyske hjørne heroppe, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Håndværkerne kan se frem til en lang periode med fast arbejde. Det er planen at udvidelsen skal være færdig ved udgangen af 2020. 

02:41

I Hanstholm har man i mange år dørmt om en udvidelse af havnen. Nu er arbejdet endelig i gang.

Luk video