Ny app skal aktivere skolebørn

Lærerne i Viborg Kommune har svært ved at finde på ideer til, hvordan de får motiveret eleverne til at få de obligatoriske 45 minutters daglig bevægelse. En ny app skal nu hjælpe lærerne.

app.jpg

Skolereformen kræver at eleverne i de danske folkeskoler skal have mindst 45 minutters bevægelse om dagen. Men mange af lærerne har svært ved at finde på nye aktiviteter, der kan holde børnene beskæftiget.

- Det kan godt være svært at finde på noget, som har fagligt indhold, uden at det bliver det samme, siger Lise Astrup, Matematiklærer, Bøgeskovskolen, Bjerringbro.

Det problem hjælper en helt ny app, kaldet "Aktiv Time,” nu med. Det digitale værktøj er udviklet til lærerne, og det fungerer ved at underviseren placerer en række virtuelle poster rundt omkring på skolens udeareal, og eleverne finder så frem til posterne via deres telefon og løser dem på stedet.

Det er en lærer og en it-programmør fra Viborg-egnen, der står bag konceptet.

- Ideen med det er, at lærerne også skal kunne vidensudveksle og dele deres arbejde, og på nuværende tidspunkt er der små 200 aktiviteter med 3000 opgaver i aktivitetsbanken i appén, siger Torben Kjeldgaard Trans, IT-programmør, AktivTime, Nr. Rind.

Bøgeskovskolen i Bjerringbro er en af de skoler, der har været med til at teste det nye værktøj, og det kommer nu ud til alle skoler i Viborg Kommune. 
 

1:42