Norge betaler begravelsen

Den norske regering har valgt at betale for terrordræbtes begravelser.

Soergende.jpg

Når Hanne Anette Balch Fjalestad, der stammer fra Herning, bliver begravet i Lunner Kirke i Norge på torsdag den 4. august, så bliver det ikke for familiens egen regning.

Den norske regering betaler ofrenes begravelser. Det skriver aoh.dk.

100.000 kroner

I alt 100.000 kroner giver staten til dækning af udgifter i forbindelse med begravelsen og i en pressemeddelelse siger statsminister Jens Stoltenberg, at regeringen ønsker at fjerne al usikkerhed omkring ofrenes krav på voldsoffererstatning.

Håber det vil hjælpe i en svær tid

- Intet af det, regeringen og Stortinget øvrige partier er enige om at gennemføre kan selvfølgelig bringe ofrene tilbage, men vi håber, at det vil gøre en svær tid lidt mindre vanskelig, siger Jens Stoltenberg.

Hanne Anette Blach Fjalestad blev 43 år.