Nordmænd køber sig ind i Thisted-firma

En norsk koncern har netop investeret millioner i Global Wind Power fra Thisted, der lever af stå for planlægningen af vindmølleparker.

globalwindpower.jpg

Global Wind Power fra Thisted har solgt 51 procent af aktierne i et fransk datterselskab til normændene fra Fred. Olsen. Renewables. Det skriver nordjyske.dk.

Ifølge mediet foregår de fleste af Global Wind Powers forretninger igennem netop det franske datterselskab, der står for planlægningen af vindmølleparker rundt om i verden.

Global Wind Power har tidligere også bygget og drevet vindmølleparker, men et par hårde år betød, at virksomheden måtte på skrump.

Nu ser det igen ud til at lysne for thyboerne, der har solgt aktier til nordmændene for et trecifret millionbeløb.

Ifølge nordjyske.dk er Fred. Olsen. Renewables en virksomhed, der plejer at overtage projekter, når virksomheder som Global Wind Power slipper dem. De står nemlig primært for at opføre og drive vindmøllerparker.