Nordjylland hårdt ramt af landbrugskrisen

Antallet af kriseramte landbrug er dobbelt så høj i Nordjylland, som i resten af landet.

malkning251012.jpg

Landbrugskrisen kradser ekstra hårdt i det nordjyske. Hele 25 procent af de nordjyske landbrugsbedrifter er kriseramte, og det er langt flere end resten af landet. Her ligger det samlede antal af kriseramte "kun" er på 15 procent. Det skriver Jyllandsposten.

De 480 kriseramte landmænd, der er i Nordjylland, har en samlet gæld på 17 milliarder kroner, og det giver store udfordringer for regionens banker. Onsdag offentliggjorde Spar Nord Bank et kvartalsregnskab, og igen blev udlånene til landbruget nedskrevet.

- 7,5 procent af vores udlån er til landbrug, men erhvervet har i år tegnet sig for 98 procent af vores nedskrivninger. Der er ingen tvivl om, at landbruget er hårdere ramt i Nordjylland end i resten af Danmark, siger Lars Møller, Bankdirektør i Spar Nord, til Jyllandsposten.

Nordjyderne har købt for dyrtGrunden til at landbruget har det ekstra svært i det nordjyske hænger blandt andet sammen med, at nordjyderne i sin tid har købt dyrt.

- De nordjyske landmænd har langt større gæld pr. hektar end landmændene i resten af Danmark. Det skyldes, at mange nordjyske landmænd ekspanderede hård i årene frem mod finanskrisen. Netop i den periode toppede priserne på landbrugsejendomme, og mange nordjyske landmænd har derfor købt dyrt og sidder nu tilbage med en stor gæld, siger Klaus Kaiser, økonomisk chef Seges, til Jyllandsposten.

Nordjyske landmænd tjener mindst

Analyserer man regnskaberne fra de nordjyske landmænd, så viser de, at mange af dem ikke formår at forrente deres høje gæld. Og det betyder, at de nordjyske landmænd ender med at have den laveste indtjening og den højeste gæld på landsplan.

- Når vi opdeler landmændenes gennemsnitlige driftsindtjening for årene 2003-2014 på regioner, ligger de nordjyske landmænd helt i bund. Der har været mange ekspansive landmænd i Nordjylland, og landmændenes adgang til kredit har ofte været lempeligere i de nordjyske banker end resten af landet. Det vidner den høje gæld hos de nordjyske landmænd om, siger Klaus Kaiser.

Bankdirektøren i Spar Nord, Lars Møller, afviser dog, at kreditgivningen til landmændene er blevet gjort med særlig gavmild hånd.- Jeg har været øverste chef for bankens udlåningsområde siden 2000, og jeg mener bestemt ikke, at der har været tale om specielt lemfældig kreditgivning til landbruger, siger Lars Møller, Bankdirektør i Spar Nord til Jyllandsposten.