Nøgletyv på spil

En nøgletyv er på spil i Tim. Men tyven går kun efter nøglerne.

Politi.dk logo 2_type1.jpg

En tyv er på spil i Tim. Problemet er, at vedkommende ikke stjæler så meget. I hvert fald ikke så meget, som han eller hun kunne!

I tre tilfælde har bilejere i byen oplevet, at få stjålet bilnøglerne fra deres parkeede biler, men det er kun nøglen, der forsvinder. Tyven lader bilen stå.

Mystisk, mener politiet

- Det ser jo noget underligt ud, at de løber med nøglerne. Måske tror de, at de så kan komme tilbage senere og løbe med bilen, men ejerne opdager jo, at nøglen er væk, lyder det fra vagthavende ved politiet i Ringkøbing.

I flere tilfælde er der også stjålet andre nøgler i bilerne og en enkelt mobiltelefon, men ellers lader tyven bilerne stå uberørt.