Nørager: Bilist dræbt ved frontalt sammenstød med en traktor

Trafikulykke nordøst for Aalestrup kostede i eftermiddag en person livet

Nordjyllands Politi har endnu kke frigivet navnet på den dræbte bilist
Nordjyllands Politi har endnu kke frigivet navnet på den dræbte bilist
Foto: Flemming Christensen

En trafikulykke i Nørager mellem Aalborg og Viborg har torsdag eftermiddag kostet en person livet.
    
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
    
Ulykken skete i Bredgade, hvor en traktor og en personbil kørte frontalt sammen.
    
Ved sammenstødet blev føreren af personbilen dræbt. Vedkommendes pårørende er endnu ikke underrettet, og derfor vil politiet ikke oplyse nærmere om personens identitet.
    
Bredgade er spærret efter ulykken.
    
Hvis man kommer fra nord, kan man køre uden om uheldet ad Troldvej og fra syd kan man køre ad Nøragervej, oplyser politiet.