NJA Furniture erklæret konkurs

Møbelvirksomheden NJA Furniture i Thy blev i dag erklæret konkurs ved Retten i Holstebro. Mellem 60 og 70 medarbejdere mister deres arbejde

Møbelvirksomheden NJA Furniture i Thy blev i dag erklæret konkurs ved Retten i Holstebro.
Møbelvirksomheden NJA Furniture i Thy blev i dag erklæret konkurs ved Retten i Holstebro.
Foto: Arkiv

NJA Furniture i Nors blev i formiddag erklæret konkurs ved Retten i Holstebro.

Møbelvirksomheden har længe haft det svært, men for et år siden ændrede virksomheden kurs. Det var dog ikke nok og et forsøg på at finde flere investorer er heller ikke lykkedes, på trods af flere større ordrer i horisonten.

- Det er en ærgerlig fornemmelse. Overfor medarbejderne og overfor potentialet i virksomheden, siger direktør Lars Hovgaard, til TVMIDTVEST, umiddelbart efter afgørelsen i retten.

Med konkursen mister 60-70 medarbejdere deres arbejde på fabrikken i Nors.

- Det gør mig selvfølgelig ondt på medarbejdernes vegne og virksomhedens vegne, siger Lars Hovgaard.

NJA Furniture har ifølge Limfjordupdate primært produceret saml-selv-møbler i fyrretræ