Flaskepost til fremtiden: Nikoline og Maya sender personligt brev

100 7.klasses elever fra Thy sendte sender flaskepost til fremtiden.  

Foto: Kenny Eggert Nielsen, TV2 Nord

I år 2119 er der måske en eller flere personer, som kan læse en personlig besked fra nutidens børn i Thy.

100 7.klasses elever fra Thy har nemlig søsat 100 flaskeposter med personlige breve om elevernes hverdag og håb for fremtiden.

Læs også Elitesvømmer og elitestudent: Nu er Katrine student med topkarakter i huen

- Det er lidt specielt at lave et brev til nogen om 100 år, det er ikke lige noget man går og tænker på til hverdag, fortæller Nikoline Sekkelund Splidsboel, der til daglig går i 7.C. på Tingstrup Skole.

- Når man om 100 år lukker op og ser, så vil man forhåbentlig være nysgerrig på, hvad man tænkte for 100 år siden, ligesom vi måske tænker over, hvad de tænkte for 100 år siden i 1919, siger Jytte Nielsen, der er Museumsleder ved Museum Thy.

En særudstilling med lang løbetid

Thisted Museum udstiller flaskerne og opbevarer dem de hundrede år, projektet varer.

Thisted Bryghus har designet specielle etiketter og sørger for en kapselmaskine, så elevernes tanker forsegles på behørig vis.

Læs også Sabbat er det nye sort: Rekordfå læser videre direkte efter ungdomsuddannelse

- Projektet er båret af ideen om, at vi skal turde plante tanker og ​handlinger, hvis frugter man ikke selv høster. At sende et håb ud til det, som forfatteren Franz Werfel kaldte ’De ufødtes stjerne´, fortæller Nikolai Seidelin Banke, der er idémanden bag det fremsynede projekt.

En del af Thy til Kultur

Flaskepost til Fremtiden er blot et af mange arrangementer, der kan opleves i løbet af uge 25, der er KulturRummets nye satsning i Thisted: en kulturuge for og med lokale borgere, diverse samarbejdspartnere og kulturaktører.

02:24

100 beskeder til fremtiden blev tirsdag forseglet i flasker i Thisted. 100 folkeskoleelever i Thisted Kommune har nemlig skrevet breve til deres jævnaldrende.

Luk video