Niels har droppet den klassiske konfirmation, fordi han ikke tror på Gud

Fortalt til Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

Jeg har nok bare aldrig rigtig været kristen.

Det er noget, jeg fandt ud af ret tidligt – måske var det allerede i én af de første kristendomstimer. Vi fik at vide, at alting var blevet skabt af Gud, alle mennesker og planter og dyr, men jeg kunne ikke forstå, hvor dinosaurerne var henne i den historie. Det er lidt vildt, at der skulle være én person, der har skabt Jorden. Kan det være rigtigt? Der må være sket noget andet, tænkte jeg.

Dengang Bibelen blev skrevet, vidste man nok ikke, at der har været dinosaurer her.

Jeg har spurgt en masse folk om, hvorfor de tror på Gud, og jeg har oplevet nogle svare, at de er konfirmerede og medlemmer af kirken, fordi det er sjovt at tro på noget. Det synes jeg er en underlig grund.

En konfirmation uden religion

En humanistisk konfirmation handler om humanistiske værdier som tolerance, menneskerettigheder, etik og kritisk tænkning. Inden konfirmationen var jeg ude på Djursland to weekender, hvor vi fik undervisning i de forskellige emner, og så hyggede vi os ellers bare.

Jeg valgte en humanistisk konfirmation, fordi min storebror også blev humanistisk konfirmeret. Han er 3,5 år ældre end mig. Jeg synes, det er en god erstatning for den normale konfirmation. Man møder nogle nye mennesker, og man kan stadig holde en fest og få lov til at komme til blå mandag med klassen.

Man lærer også ret meget om mange forskellige ting. Jeg vidste for eksempel godt, hvad etik var, men jeg vidste det nok ikke rigtigt. Det handler om, at man ikke kan svare forkert på noget, og det kan jeg godt lide. Det er lidt noget andet end i matematiktimerne.

Selve konfirmationen var i Aarhus. Der var en generalprøve først, og da det rigtig gik i gang, startede vi med en sang. Så skulle vi op i grupper og snakke om forskellige humanistiske værdier. Jeg var kommet i en gruppe på fire, der skulle fortælle om kritisk tænkning og konspirationsteorier, men jeg var vist den eneste af os, som ikke syntes, at det var de vigtige humanistiske værdier. Jeg synes, tolerance er vigtigere.

Efter konfirmationen tog vi hjem og festede.

Glad for at have valgt selv

Alle andre i min klasse er religiøse eller kristne, men jeg har aldrig tænkt på, at det er underligt, de bliver konfirmeret i en kirke. Det er jo flertallet, der gør det, så det er vel nærmere dem, som må tænke, at jeg er underlig, fordi jeg ikke gør det. Jeg er ikke døbt, og mine forældre er ikke religiøse, men det er mig selv, der har valgt at blive humanistisk konfirmeret. Hvis jeg gerne ville være kristen, er jeg sikker på, de ville sige, at det er mit eget valg.

Jeg er glad for mit valg om at blive humanistisk konfirmeret indtil videre. Nogle gange har jeg snakket med mine forældre om, at folk pludselig kan blive troende, når de for eksempel får døden tæt på. Så kan man begynde at bede til de højere magter om hjælp. Jeg tror ikke, jeg kunne se mig selv melde mig ind i en kirke lige nu, men man ved aldrig, hvad der kommer til at ske.